Hvad?
Du har valget mellem 3 ruter:
6 km med 218 højdemeter
12 km med 438 højdemeter
21 km med 775 højdemeter
Se og download ruterne og deres højdeprofil her.
Hvor?
Løbet er i det danske Schweiz og i Geel Skov - to dejlige skove lige nord for København.
Det danske Schweiz, også kaldet Ravnholm, hedder sådan pga. sine stejle skrænter.
Stævnepladsen er lige inde i skoven. Der er parkering på Vangeboskolen.
Hvornår?
Løbet afholdes d. 25. maj 2024.
Tidspunkter:
09:00 Stævnepladsen åbnes.
09:55 Fælles instruktion
10:00 Start 21 km
10:10 Start 12 km
10:11 Afgang til 6 km start
10:20 Start 6 km
Læs dig til mange flere oplysninger i instruktionen.
Lidt historie...
I snart et årti har Søllerød Orienteringsklub hvert forår arrangeret Copenhagen Exhaust Trail. Løbet blev startet af nogle seje løbere fra klubbens ungdomsafdeling, som gerne ville give flere folk, garvede som nybegyndere, mulighed for at komme ud og dyrke sport i naturen.
Løbet føres stadig videre af ungdomsafdelingen, som bl.a. står for at planlægge ruterne, opsætte markering og opbygge stævnepladsen. - men selvfølgelig med kyndig hjælp fra resten af klubbens ildsjæle, som har erfaring med år efter år at arrangere bl.a. danske mesterskaber og divisionsmatcher i orienteringsløb.
Hvor der i orienteringsløb, som vi er vant til, er en stejl læringskurve og meget at mestre, så er trailløb enklere. Med et bredt udbud af ruter fra 6 til 21 km og hjemsted kun små 15 km fra hovedstaden, kan hvem som helst få en sjov og hård lørdag formiddag i skoven.
I 2023 var løbet også DM i disciplinen Kort Trail, og vi arrangerede løbet sammen med Blovstrødløverne. Erfaringerne fra det succesfulde danske mesterskab tager vi videre til 2024 og kommende år, hvor løbet også har fået sin egen hjemmeside.
Vi ser frem til at tage i mod mange hundrede trailløbere hvert år i mange år endnu!